Den rette IT til virksomheder i vækst

Digitaliseringen går stærkt nu. Sådan sørger du for at få en skalerbar IT-løsning, der hele tiden kan tilpasse sig til din virksomhed.

Du genkender sikkert følelsen. Nogenlunde som da du købte det der hundedyre jakkesæt med skulderpuder, der blev så hurtigt umoderne, at du bliver deprimeret alene ved at tænke på det.

Undgå at begå den samme fejltagelse med din IT.

I analysevirksomheden Spiceworks rapport “The 2020 State of IT” angav 64 procent af de adspurgte virksomheder, at de øger deres IT-budget, fordi de har brug for at opgradere deres gamle IT-infrastruktur. 47 procent præciserede, at de har brug for at gøre det, fordi de vokser. Tallene var ens uanset, om virksomheden havde 1, 99 eller 999 medarbejdere.

Din IT skaber muligheder for din virksomhed og din strategi. Din virksomhed kan kun udvikles, hvis den har en IT-infrastruktur, der tillader det.

– For en start up-virksomhed er det enkelt. Du har ikke nogen fortid, der skal tages hensyn til. Du skal bare finde de tjenester, du har brug for, og som virker. Men når virksomheden vokser, vil du måske opdage, at de tjenester, I har valgt, ikke passer til jeres måde at arbejde på eller til alle dem, der skal benytte dem, siger Christer Dahlström, som er Customer Technology Evangelist hos Dustin.

En strategi der passer til mange

En start up grundlægges ofte af ligesindede. De vælger tjenester, som passer til virksomhedens størrelse og måde at arbejde på. Men i takt med at virksomheden vokser, opstår der et behov for en HR-afdeling, en økonomiafdeling, en reception, jurister og så videre. Hvis virksomheden så har valgt tjenester med en kompliceret arbejdsproces, vil tærsklen blive for høj for nye medarbejdere, og det vil begrænse dem.

– En specialist, der kommer ind og aldrig har arbejdet i jeres system før, kan ende med at have en utroligt lav produktivitet i de første måneder og dermed sænke virksomhedens lønsomhed, siger Dahlström og fortsætter:

– Et andet problem, der ofte opstår, er, at mange virksomheder betaler dobbelt for tjenester, hvis funktion de allerede har adgang til. Videokonference-tjenesten Zoom har for eksempel fået meget opmærksomhed. Men hvis virksomheden allerede betaler for Microsoft Teams via sin Office 365-pakke, bliver det en ekstra udgift, der måske slet ikke er grund til.

Du skal turde ”cut your losses”

Lad os antage, at din virksomhed har foretaget ovenstående rejse. Den er vokset organisk, og I har valgt at supplere med IT-tjenester, efterhånden som behovene er opstået. Men betyder det så, at I har malet jer selv op i et hjørne? Er løbet kørt?

Absolut ikke. Afhængig af hvilke tjenester din virksomhed har valgt, kan det være mere eller mindre tidskrævende at flytte virksomheden over på en moderne IT-arkitektur, men som regel er det ikke umuligt.

– Udfordringen i sådan et tilfælde er snarere, at man allerede har indkøbt en masse licenser og har igangværende aftaler, som man ikke vil smide over bord. I stedet venter man på, at aftalen skal udløbe på bekostning af den højere skalérbarhed, fleksibilitet og i sidste ende lønsomhed, man kunne have opnået med den nye løsning, siger Christer Dahlström.

Vigtigt for rekrutteringen

At have en effektiv og fleksibel IT-arkitektur er blevet en vigtig brik i puslespillet inden for employer branding-arbejdet, især når det handler om at rekruttere fremtidens medarbejdere.

– De er vant til at kunne arbejde uafhængig af tid og sted og hurtigt at kunne få adgang til de apps, de har brug for til at løse opgaven. Moderne værktøjer, som gør dette muligt, øger produktiviteten for virksomheden.

Vælg fleksibel IT som følger din virksomhed

Læs også:

Fremtiden kræver virksomhedskulturer, hvor kreativiteten vokser

Tekst: Johan Wallén

3 august 2020

Sådan løser du de fire mest almindelige knuder i din IT-strategi

Her er de mest almindelige årsager til, at du kører fast i din IT-strategi – og svarene på hvordan du kommer videre.

Er det din IT, der lokker nye talenter til?

Kan din IT måle sig med fremtidens medarbejdere? Når digitaliseringen stormer frem, bliver CIO’en nøglen til at lokke nye talenter til.

Sådan undgår du at miste det digitale initiativ

Bland ikke digital strategi sammen med teknologisk taktik. Sådan lægger du grunden til en ægte digitalisering af din virksomhed.

Digitaliseringen venter ikke længere på dig

Vil du tage din virksomhed til næste trin på digitaliseringsstigen, inden omverdenen gør det for dig? Så har du brug for tid, en strategi, mod og en IT-infrastruktur, der kan gøre det hele muligt.

Sikkerhed i den offentlige sektor

I de senere år har arbejdet med sikkerhedsspørgsmål i den offentlige sektor gennemgået en positiv udvikling. Sikkerhedsperspektivet får større plads i forbindelse med strategiske IT-projekter og implementering af ny teknologi. Samtidig har man øget støtten til samfundet og erhvervslivet, og kommunikationen er blevet tydeligere.

Sikkerhed og cloud-tjenester

Sikkerhed fremstilles ofte som en af de største barrierer for væksten af cloud-tjenester og også generelt med hensyn til ekstern IT-drift. Imidlertid viser Radars data, at det ikke er sikkerheden, der er problemet, men derimod IT-organisationens modenhedsniveau.