Ansigtsgenkendelse – ikke kun til at låse mobilen op

Meget tyder på, at ansigtsgenkendelse snart vil slå igennem bredt. Ansigtsgenkendelse kan meget mere end fingeraftrykslæsning, eftersom teknologien har flere mulige tilpasninger og vil forandre eksisterende forretningsmodeller.

Det mest åbenbare tegn på, at ansigtsgenkendelse står overfor et officielt gennembrud er, at Apple i sin næste smartphone, iPhone X benytter teknologien til at låse mobilen op. Også Samsung benytter ansigtsgenkendelse i sin Galaxy Note 8.

Ifølge analysebureauet Tractica vil markedet for ansigtsgenkendelse inden for to år fordobles fra i 2018 at være næsten 2,5 mia. DKK værd. I 2020 forventes det globale marked for ansigtsgenkendelse at være steget til næsten 3,2 mia. DKK. Det er værd at notere sig, at Asien er førende og sidder på næsten 70 procent af markedet.

Mere end et fingeraftryk

Man har længe diskuteret, om fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse er bedst, men diskussionen handler næsten altid om at bruge teknologierne som identifikation i forbindelse med adgangsmetoder. Det sætter jo en vis begrænsning på perspektivet. Et ansigt udtrykker meget mere end bare en teknik til identifikation. Derfor er det potentielle anvendelsesområde langt større end for fingeraftryksaflæsning.

Et eksempel er betalingstjenesten Face++, der er udviklet af den kinesiske virksomhed Megvii, og som i dag benyttes af 300.000 virksomheder og privatpersoner. Megvii er en iværksættervirksomhed, og den vurderes i dag til at være 12,7 mia. DKK værd, hvilket gør det til en af de største virksomheder inden for det, som kaldes for det ’ansigtsindustrielle kompleks’. Millioner af kinesere benytter allerede tjenesten til at swipe sit ansigt på mobilen og dermed tillade betalinger - selv i mørke.

Betal med et smil

Det kinesiske e-handelssite Alibaba har udviklet systemet ’Smile to pay’. Systemet benyttes i dag af kinesiske fastfood-kæder, hvor gæsterne betaler ved at smile til en skærm for at betale. Flere kinesiske banker har også opstillet hæveautomater, hvor kunderne kan identificere sig via ansigtsgenkendelse.

Selvom kinesiske virksomheder ligger i spidsen, så er udviklingen i gang, udover hos Apple, også hos amerikanske it-giganter som Amazon, IBM, Facebook, Google og Microsoft. Adgangen til digitale billeder spiller en afgørende rolle for udviklingen af teknologien, og her har Facebook et forspring. Men Google har også udviklet en teknologi til at analysere de billeder, som brugerne har uploadet. Også Amazons nye hjemmehøjtalere, Echo Look, indeholder et kamera, der kan benyttes til ansigtsgenkendelse.

Spørgsmål om integritet

Udvikling af teknologien stiller naturligvis spørgsmål til den personlige integritet. Forskere ved Stanforduniversitetet i USA har for eksempel udviklet en software, der ved at tolke digitale billeder af ansigter med 81 procents træfsikkerhed kan afgøre individets seksualitet. Næste skridt kan være at afgøre individets IQ eller politiske overbevisning via ansigtsgenkendelse.

FDNA, en startup-virksomhed i Boston, er nået et skridt videre. Virksomheden, der for nylig er blevet købt af Facebook, hævder at være i stand til at kunne afgøre, om en person er bærer af genetisk baserede sygdomme. Forskning i USA forsøger også via eksisterende genetiske data at genskabe ansigter.

En mere jordnær udnyttelse er bilhandleren, der ved at aflæse kundernes reaktion på det, de ser i butikken, vil kunne målrette sine tilbud bedre.

Sådan forandrer ansigtsgenkendelse din forretningsmodel

Teknologien bag ansigtsgenkendelse udvikles med rivende hast i øjeblikket og udviklingen gør, at eksisterende forretningsmodeller ændres grundlæggende. Her er nogle eksempler på ændringer, der vil påvirke din forretning.

  1. Ansigtsgenkendelse er mere end identifikation
    Tidligere har diskussionen handlet om hvilken teknologi, der var bedst egnet til identifikation i forbindelse med adgang. Naturligvis vil ansigtsgenkendelse blive benyttet som adgangskontrol, men der ligger mange flere muligheder i evnen til at tolke et ansigt, end der gør i at genkende et fingeraftryk. Derfor er der langt flere mulighederne i ansigtsgenkendelse.
  2. Betal med en selfie
    Allerede nu benytter mange virksomheder ansigtsgenkendelse til at lade kunderne håndtere betalinger. Hidtil har teknologien mest været brugt i Kina, hvor både fastfood-kæder og hæveautomater anvender den, men teknologien vil også snart komme her.
  3. Kundetilbud baseret på dit ansigtsudtryk
    Detailhandlen benytter allerede i dag kamera til at aflæse ansigtsudtryk og dermed kunne give præcist målrettede tilbud. Det vil vi komme til at se meget mere til i fremtiden.

Læs også andre artikler under Trends og Nyheder.

9 november 2017

Sådan får du alle til at arbejde hen imod det samme mål

Succesfulde virksomheder kræver engagerende medarbejdere. Hvordan lykkes man med at få det? Her er fem måder, der kan øge engagementet på arbejdspladsen.

7 maj 2019

Internet er brudt: ”Vrede og had får størst spredning”

Hvordan påvirker sociale medier egentlig demokratiet? Det undersøger forfatterne Martin Gelin og Karin Pettersson i deres nye bog Internet er brudt – Silicon Valley og demokratiets krise.

24 april 2019

Tre eksperter - mange smarte tips

På Dustin Expo i Sverige havde vi en lille bås, hvor vi optog korte samtaler med eksperter inden for forskellige områder. Her er tre højdepunkter, hvor vi talte om bæredygtighed, sikkerhed og fremtidens digitale mødelokaler.

9 april 2019

Norden i spidsen for global, finansiel innovation

Mere fokus på individet, masser af ny teknologi og et Norden, der ligger helt i front. Det er nogle af de vigtigste tendenser inden for bank- og finanssektoren netop nu.

22 marts 2019

5 militære nyskabelser som har forandret den civile verden

Her er flere teknologiske nyskabelser, der første gang så dagens lys inden for militæret – inden de blev en succes i den brede befolkning.

21 marts 2019

Lær børn om kodning og teknologi ved brug af tech toys

En af de største trends lige nu er digitalt legetøj, som lærer børn at kode og viser, hvordan teknologi fungerer. Det henvender sig nu også til yngre og yngre personer.

18 marts 2019