For English version please press here.

Seneste opdatering: 2022-05-23

At give personligt tilpassede informationer og tilbud samt en personlig tilpasset oplevelse når vi kommunikerer med dig, som ikke har en Dustinkonto, men som har tilmeldt sig en begivenhed, konkurrence og/eller andre marketingsaktiviteter.

Hos Dustin vil vi gerne have, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside, og når vi kommunikerer med dig. Derfor behandler vi personoplysninger til dette formål, så vi kan forbedre din brugeroplevelse med henblik på at skabe, tilbyde og give dig et personligt tilpasset indhold i vores kommunikation og markedsføring via post, e-mail, sms/mms og telefon med skræddersyede fordele og tilbud, anbefalinger, indbydelser til events og anden information, som vi tror er relevant for dig. For at muliggøre dette gennemføres der analyser af de oplysninger, som Dustin indsamler, såsom f.eks. alder, bopæl, ordrehistorik og brugergenereret data.

Når du samtykker til ovenstående behandling, afgiver du blandt andet oplysninger om din postadresse, e-mailadresse og dit telefonnummer. Disse kontaktoplysninger bruger Dustin til at formidle tilbud og anden markedsføring om lignende produkter og tjenester til dig.

Vi kommunikerer normalt vores tilbud via e-mail, brev, sms/mms og telefon. Indimellem kommunikerer vi også via digital annoncering på eksterne websider.

Når du samtykker til denne behandling, modtager du individuelt tilpasset kommunikation med personlige tilbud, nyheder, produktanbefalinger, indbydelser til events og fordele, der er koblet til netop dig. Ved at tilpasse vores tilbud og anden kommunikation til dig efter dine oplysninger og din adfærd sikrer vi, at du får relevant information, som er interessant for dig. Desuden giver vi dig en personligt tilpasset oplevelse af vores websted.

Dustin har ret til at give forskellige personer forskellige fordele og tilbud. Dette indebærer, at Dustin ikke er forpligtet til at give samme fordele eller tilbud til alle kunder. Forskellige tilbud kan for eksempel gives til personer, som bor inden for et bestemt geografisk område.

For at kunne tilpasse vores fordele, tilbud og kommunikation til dig er det nødvendigt, at Dustin laver analyser på segment- eller individniveau eller samlet niveau baseret på de oplysninger, vi indsamler om dig, eksempelvis bopæl, hvordan du bruger vores websted, hvilke af vores produkter, tjenester og tilbud du har været interesseret i ved at besøge forskellige websider og dele sider, hvordan du har interageret med vores markedskommunikation ved at åbne e-mails og klikke på links, hvilke events du har tilmeldt dig og deltaget i samt resultater af tilfredsheds- eller markedsundersøgelser. Vores tilbagemeldinger fra analyserne danner grundlaget for vores kommunikation med dig samt den information og de tilbud, som præsenteres for dig på vores websted. Gennem sådanne analyser undgår vi også at sende informationer til dig, som du kunne opfatte som unødvendige eller uinteressante. Konklusionerne af vores analyser kan også danne grundlag for, hvordan vi udvikler vores virksomhed, såsom hvilke produkter Dustin køber ind, og hvordan vi forbedrer vores websteder.

Du kan når som helst kontakte os på [email protected] for at afslå personlige tilbud og kommunikation tilpasset efter dine oplysninger, præferencer og adfærdsmønstre. Du kan derudover gøre indsigelse mod vores markedsføring i de hver enkelt besked du modtager fra os.

Læs vores fulde integritetspolitik