Den almindelige UniFi-controller giver dig mulighed for at opdage, provisionere og administrere UniFi Security Gateway og andre UniFi-enheder med en enkelt, centraliseret grænseflade.
En indbygget VPN-server gør det muligt at oprette forbindelse til andre kontorer, hjemmenetværk og andre enheder. UniFi Security Gateway understøtter også site-to-site VPN.
Vil du segmentere dit netværk i forskellige virtuelle LAN'er (VLAN'er)? UniFi Security Gateway gør det for eksempel supernemt at koble IP-tv'et til sit eget VLAN, så det ikke kan forstyrre det øvrige netværk, eller at opsætte et særligt, virtuelt LAN til IoT-produkter.
Ubiquiti er en relativ ung virksomhed i computerbranchen, men er virkelig slået stort igennem med deres banebrydende produkter. Ubiquiti er helt og holdent fokuseret på netværksprodukter, hvor deres mest kendte produkter er routere, switche og acces points. De sysler dog også med andre netværksprodukter som eksempelvis home automation og IP-telefoni. Ubiquiti har også flere produkter til videoovervågning.
Vil du have stabilt og hurtigt WiFi i dit hjem eller på kontoret? Ubiquitis UniFi-serie er et licensfrit økosystem af netværksprodukter, der passer til alt fra individuelle brugere til store fodboldstadioner. På vores fokusside gennemgår vi de grundlæggende elementer i økosystemet og viser, hvor nemt det er at bruge. Læs mere her.