Hej! Du bruger en gammel browser. Hvis du vil bruge alle funktionerne på vores websted, anbefaler vi, at du besøger os med en anden browser, f.eks. Google Chrome eller Microsoft Edge.

Fokus

Færre ukendte kemikalie.

HP leder efter alternativer til sortlistede kemikalier.

Kontakt en rådgiver

HP leder efter alternativer til sortlistede kemikalier

Når HP arbejder med bæredygtighed, fokuserer de på alt fra de mindste dele i computeren til globale projekter, som gør teknologi tilgængelig for flere.

I de seneste år har flere og flere virksomheder fået øjnene op for skadelige kemikalier. Det kan f.eks. handle om visse flammehæmmere og blødgørere i elektronikprodukter. Men at holde styr på uønskede kemikalier i et IT-produkt er ikke det nemmeste, selv om der er lovgivning på EU-niveau i form af REACH- og RoHS-direktiverne.

– Problemet er, at det hidtil kun har været krav til sortlistede kemikalier, som ikke må være i produkterne. Der har været mindre fokus på egenskaberne ved de emner, der erstatter de sortlistede kemikalier, siger Madeleine Bergrahm, nordisk bæredygtighedschef hos HP.

Færre ukendte kemikalier

Madeleine fortæller, at HP har været med og støttet udviklingen af Green Screen (TM), en metode for at undersøge egenskaber hos kemikalier, som er blevet udarbejdet af Clean Production Action og den amerikanske myndighed for miljøbeskyttelse, EPA. Den bruges nu også i international miljømærkning.

– Metoden handler kort om, at kemikalier undersøges af uafhængige toksikologer ud fra en række miljø- og sundhedsegenskaber. Vi ser ikke bare på de forbudte emner, men også på alternativerne og hvilke, som er gode nok. På den måde undgår vi at skifte dårligt ud med ukendt, fortæller hun.

Arbejder med underleverandører

Siden 2013 har samtlige af HP's underleverandører adgang til lister med gode alternativer til både flammehæmmere og blødgørere. De har et antal computere og skærme, som ikke indeholder bromerede flammehæmmere. Fra 2015 indeholder disse produkter heller ikke fire blødgørere, som bliver forbudt i EU i 2019.

– En vigtig del i bæredygtighedsarbejdet er at følge op på vores underleverandører med stikprøver for at sikre, at de følger vores anbefalinger og krav, både når det gælder kemikalier og arbejdsforhold på fabrikkerne. Det er måske endnu vigtigere at tilbyde uddannelse i bæredygtighedsarbejde, så underleverandørerne ser fordelene ved det og bliver inspireret til forandring, fortæller hun.

  Vi ser ikke bare på de forbudte emner, men også på alternativerne og hvilke, som er gode nok.

IT for alle

Ud over at sørge for indhold, brug og genbrug, er en vigtig dimension af HP's bæredygtighedsarbejde at gøre IT mere tilgængelig.

– Vi har f.eks. bidraget med udstyr til uddannelse af flygtninge i Jordan, som en del af det globale mål at gøre uddannelse nemmere for 100 millioner mennesker i år 2025. En anden del af den satsning er HP Education Studios, som findes i Norden i Sverige, Norge og Finland.

Rens ud i skabene

Der er mange, der har gammelt IT-udstyr i skabe og skuffer, både private og virksomheder. Det er, ud fra et miljøsynspunkt, ikke bæredygtigt.

– Et aflagt IT-produkt er en materialeressource, som ville kunne indgå i et nyt produkt. Nu gælder det om at blive meget bedre til at genbruge og genvinde det, vi har produceret. Produkterne i sig selv er også nødt til at blive mere energieffektive og lette samt have indbygget software, som gør en mere klimasmart arbejdsmåde nemmere, siger Madeleine Bergrahm.

Cirkulære tjenester

En stor udfordring for HP, og for branchen som helhed, er at gå fra kun at sælge produkter til at udforme og tilbyde tjenester.

– Vi er nødt til at tænke længere, fra hvordan vi fremstiller produkter til en mere tjenestebaseret forretningsmodel og sidst, men ikke mindst, skabe en ny, mere effektiv teknologi for digitalisering. I fremtiden vil også 3D-fremstilling give fantastiske muligheder for en mere bæredygtig produktion.

Madeleine Bergrahm
Nordisk bæredygtighedschef, HP

Læs mere om Dustins bæredygtighedsarbejde »