Hej! Du bruger en gammel browser. Hvis du vil bruge alle funktionerne på vores websted, anbefaler vi, at du besøger os med en anden browser, f.eks. Google Chrome eller Microsoft Edge.

Fokus

Genbrugsplastik giver ringe i vandet.

Dell finder nye måder til genbrug og genvinding af materiale.

Kontakt en rådgiver

Genbrugsplastik vender bølgen

For at jordens ressourcer ikke skal forsvinde helt, er IT-branchen nødt til at finde nye måder til genbrug og genvinding af materiale. Med projektet Ocean Plastic har Dell fremstillet indpakninger, som er 100 procent genbrugelige - og samtidigt fået fjernet 8 tons plastik fra verdens strande.

I dag handler bæredygtighed ikke bare om at have energieffektive produkter og reducere CO2-udslip. Louise Koch, Corporate Sustainability Lead hos Dell, lægger vægt på, at man skal se på produktets hele livscyklus allerede på tegnebrættet. Alt fra energieffektivitet, materialevalg og transport, til fremstilling og hvordan produktet genbruges, bør være med i overvejelserne.

– Vi er nødt til at finde nye måder, så vi kan forlænge produkternes levetid og forøge mængden af genbrugt materiale. Dell fremstiller f.eks. klik-funktioner i stedet for at bruge lim indvendigt i computeren, så det bliver nemmere at reparere den, fortæller hun.

  – Undersøg dine behov og køb ikke en workstation, hvis du kun har mere simple arbejdsopgaver.

Et nyt liv

I dag er 94 procent af Dells indpakninger fremstillet af genrugsmateriale, målt i vægt. Man bruger innovative materialer, som f.eks. bambus og svampe. Sidste år tog de initiativet til det næste niveau ved at genbruge gammelt plastik på vej ud i havet fra strande på Haiti. Det resulterede i pilotprojektet Ocean Plastic. I begyndelsen måtte man prøve sig frem i forhold til, hvilke materialer, der kunne genbruges, eftersom kvaliteten varierede fra plastikdel til plastikdel.

– Det første år brugte vi 8 tons havplastik. Ambitionen er at opskalere produktionen ved at samarbejde med andre globale virksomheder, som deler vores værdier, siger Louise Koch.

Materialet indeni selve computeren er også noget, man ser på i forhold til genbrug af materiale. Louise Koch fortæller, at Dell arbejder med et omfattende ”end of life”-program, hvor de skiller computeren ad, når den er helt færdig, for derefter at genbruge delene. Men inden en computer genbruges, er det vigtigt, at den bruges så længe som muligt.

– Vi modtager gerne brugt IT-udstyr og sørger for, at det bortskaffes på en sikker og bæredygtig måde, fortæller hun.

Køb efter behov

Men hvordan skal man som køber af IT-produkter vide, hvilke produkter, der er mere bæredygtige? Det første trin er, ifølge Mats Jentzen, produktchef inden for klienter hos Dell, at vælge et produkt, som er mærket med TCO Certified. At købe et produkt i form af en tjeneste er en nem måde at garantere, at produktet genbruges eller genvindes på den bedste måde, da tilbagelevering ofte er inkluderet i tjenesten. Et andet tip er ikke at købe mere kraft, end du har brug for.

– Undersøg dine behov og køb ikke en workstation, hvis du kun har mere simple arbejdsopgaver, siger Mats Jentzen.

Efterspørg bæredygtighed

Louise Koch oplever, at interessen for bæredygtighedsspørgsmål vokser. Om 10 år tror hun, at den digitale transformation er nået længere, og at vi har mere energieffektiv computerkraft, innovativt design og er blevet bedre til at udnytte jordens ressourcer.

– Som slutbruger er det vigtigt at efterspørge bæredygtige produkter og stille spørgsmål i udbud og lignende sager, siger hun.

Louise Koch
Corporate Sustainability Lead, Dell

Læs mere om Dustins bæredygtighedsarbejde »