Den 14. januar 2020 ophører supporten til Windows 7.

Efter d. 14. januar 2020 sørger Microsoft ikke længere for sikkerhedsopdateringer eller support til Windows 7.

NDa Windows 7 udkom d. 22. oktober 2009, oplyste Microsoft, at Windows 7 ville yde produktsupport i 10 år. Når 10-års perioden slutter om lidt, vil Microsoft ikke længere sørge for support til Windows 7.

Hvad betyder ophøret af support for mig?

Efter d. 14. januar 2020 får du ikke længere sikkerhedsopdateringer, hvis du har en pc med Windows 7. Det er derfor vigtigt, at du opgraderer til et moderne styresystem som Windows 10, som giver dig de seneste sikkerhedsopdateringer og beskytter dig og dine data. Microsofts kundeservice vil desuden ikke længere yde teknisk support til Windows 7.

Hvad kan jeg gøre?

Du kan vælge at opgradere din eksisterende enhed, men for de fleste Windows 7-brugere anbefales en opgradering til en helt ny enhed med Windows 10. Dagens computere er hurtigere, lettere og mere kraftfulde og sikre og har en gennemsnitspris, der er væsentligt meget lavere end det, en gennemsnitscomputer kostede for 8 år siden. Vores guide kan hjælpe dig med at vælge en ny computer via et par enkle trin.

Hvad sker der, hvis jeg fortsætter med at bruge Windows 7?

Hvis du bliver ved med at bruge Windows 7 efter supportens ophør, fungerer computeren stadig, men den bliver mere sårbar for sikkerhedsrisici og vira. Du kan stadig tænde og køre computeren, men du får ikke længere programopdateringer og sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.