ThinkVision er Lenovos serie af skærme, der fås som bærbare modeller samt i alle størrelser og skærmtyper. Lenovos ThinkVision har en utrolig høj skærmopløsning, fås i store størrelser og med flere porte, så du kan arbejde mere effektivt. Lenovos skærme til erhverv har også praktiske funktioner som touchskærme, ergonomiske standere og kvalitetskameraer. Lad ikke din skærm stå i vejen for et veludført stykke arbejde.
ThinkVision skærme – professionelle arbejdsskærme til kontormiljøer, der øger produktiviteten, uanset hvor "kontoret" befinder sig.
I dag ser arbejdsmiljøet meget anderledes ud. Efterhånden som flere og flere er begyndt at arbejde hjemmefra, er det gennemsnitlige skærmbrug steget betydeligt. Folk arbejder ikke kun i længere tid, men deres skærmbrug deles også mellem arbejde og fritid.
Lenovos ThinkVision-løsninger kan hjælpe med at øge fokus på den aktuelle opgave og dermed muliggøre multitasking og fremme samarbejdet. Samtidig er ergonomisk design og beskyttelse af digitalt anstrengte øjne med til at sikre sunde, glade og produktive brugere.
Forvent en opslugende visuel oplevelse med 4K-opløsning, ultrabredt format, rammefri skærme på fire sider og andre innovative designtræk.
Lenovos ThinkVision skærme er udstyret med brancheførende Eye Care-teknologi, idet alle vores ThinkVision skærme er TÜV Rheinland-certificeret for deres beskyttelse af øjnene. Fokuser på dit arbejde som aldrig før med udvalgte skærme, der er TÜV Rheinland Eyesafe Display-certificerede og udstyret med branchens førende filterteknologi, der beskytter øjnene mod skadeligt blåt lys.
Lenovo ThinkVision er blevet EPEAT Gold-certificeret for mange af vores produkter. Alle nyere ThinkVision-enheder indeholder op til 85 % genanvendt plastharpiks, hvilket skaber besparelser ved at undgå deponering af plast på lossepladser. Alle ThinkVision skærme er kviksølvfri, arsenikfri, cadmiumfri og er GREENGUARD-certificeret. Vores energieffektive skærme hjælper med at reducere strømforbruget i hjemmet og på kontoret. Mange af vores skærme er Energy Star-certificerede, hvilket bidrager til at spare på elektriciteten og reducere CO2-udledningen.
Innovative funktioner som Lenovo Smart Power reducerer også strømforbruget. Den er integreret med USB-C og styrer dynamisk strømforsyningen til hver tilsluttet USB-enhed og giver mulighed for nem multitasking.