Fokus

Sådan laver du en smart cloud-strategi.

Hybridskyen, den offentlige sky eller en pakket as-a-service-cloud-løsning. Der findes mange buzzwords når det gælder skyen. Thomas Andersen, cloud-strategiker hos Dell, fortæller om, hvordan man starter med at lægge en omhyggelig plan med begge fødder solidt plantet i jorden. Og det behøver ikke at være for teknisk.

Kontakt os

Uanset hvilket miljø vi befinder os i, kommer vi til at benytte os af skyen, både de offentligt tilgængelige, de private eller en kombination. Vi er allerede en del af skyen på en eller anden måde; egentlig handler det om, hvilken sky, der passer bedst til din virksomheds behov. Thomas Andersen møder mange kunder, der er nysgerrige på forskellige typer cloud-løsninger. Hans råd er at starte med at stille sig selv spørgsmålet; hvad vil jeg gerne forbedre eller opnå med en cloud-løsning?

– Start med at gennemgå din virksomheds behov, og med det mener jeg ikke ud fra et teknisk perspektiv. Er der behov for at spare penge, opnå bedre samarbejde eller øge sikkerheden? Opstil en tydelig plan. Hvor er du i dag og hvor vil du gerne være i morgen?

Pakkede cloud-tjenester til fast månedlig ydelse

En tydelig trend er at stadig flere virksomheder dropper deres egne serverhaller og i stedet køber serverkapacitet i form af pakkede cloud-tjenester til et fast månedligt beløb. Og at outsource al sin IT i form af standardiserede tjenester kan være en god idé, specielt for nystartede virksomheder, der ikke har et virksomhedssystem, de skal migrere. At abonnere på data i en offentlig cloud som Azure kan også være smart for globale virksomheder, der gerne vil have kapaciteten og fleksibiliteten til at kunne skalere op og ned.

– Men man skal være opmærksom på, at for at kunne holde omkostningerne på standardiserede pakkeløsninger nede, nedjusteres også muligheden for at få en skræddersyet løsning ud fra specifikke ønsker. For virksomheder som Netflix er det perfekt, når millioner af brugere vil se den nye sæson af House of Cards på samme tid. Men det er ikke specielt omkostningseffektivt at købe en standardiseret tjeneste, der ikke møder din virksomheds behov. Det kan i sidste ende blive dyrere, advarer Thomas Andersen.

Hybridsky som alternativ

Han ser også, at mange, specielt små og mellemstore virksomheder, får øjnene op for hybridskyen; en løsning, hvor du kan have en lokal serverhal og tilføje en offentlig cloud eksempelvis for at sikkerhedskopiere dokumenter eller have fleksibiliteten i at kunne skalere op ved behov. En hybridsky kan ligeledes erhverves i abonnementsform eller as-a-service.

  Du kan teste det ved at leje ekstra serverkapacitet i skyen i seks måneder, og hvis det ikke passer, så opsiger du blot abonnementet. På den måde får du skaleringsfordelene fra en pakket løsning samtidig med at den er skræddersyet til dig. Hos Dell har vi flere forskellige løsninger, uanset om du kommer frem til, at du vil satse på en privat, hybrid eller offentlig sky, via egen hardware eller abonnement. Men som sagt; start med at finde en samarbejdspartner, der forstår dine behov og opstil derefter en tydelig cloud-strategi.

Thomas Andersen har et sidste råd til den, der overvejer at flytte ud i skyen:

– Egentlig er skyen ikke en nyhed, den er bare pakket på en ny måde. Vær ikke bange for at have et åbent sind – så giver skyen mange nye muligheder.

Thomas Andersen
Cloud-strategiker, Dell

Se hele udbuddet fra Dell her »