I dag bruger de fleste af os en computer i vores daglige arbejde, og det kræver ofte kontakt med områder som arme, ryg, skuldre, nakke, hænder og håndled. Og de mange gentagne bevægelser, der følger ved brugen af den traditionelle mus, kan på længere sigt føre til smerter i overkroppen. Men det er der råd for.
Den største årsag til sygefravær på arbejdspladsen kommer fra muskel- og ledsmerter, grundet forkerte arbejdsredskaber ved ensformigt skrivebordsarbejde.
- RollerMouse kan være løsningen på ineffektivitet, sygefravær og dyre behandlinger. Jeg kan bare sige, at en central placering for kroppen er godt. Ved brug af RollerMouse slapper dine hænder, arme, skuldre og nakke af under arbejdet, og giver dermed et farvel til alt fra spændinger, ensformige anstrengelser og musearm. Formålet med RollerMouse er at reducere fejl og overbelastninger. Med dette produkt sidder du automatisk i en ergonomisk position, og arbejder med begge hænder foran kroppen, hvilket er den mest afslappende position, fordi du kun bruger og spænder over de mindste muskler, siger Ole Vest fra Contour Design i Danmark.
Ole Vest understreger også, at man er af den opfattelse, at det tager tid at vænne sig til deres produkter, men det er kun en vanesag, påpeger han.
- Produkterne er designet til den enkelte og RollerMouse er det værktøj, der hjælper til at opretholde et godt forhold til kroppen og modvirke slid. Det tager tid at komme ind i noget nyt, og det samme er gældende for vores produkter. Men efter blot få dage med en RollerMouse kan de fleste allerede begynde at mærke forskellen på egen krop. Er man først kommet i gang med en RollerMouse, ønsker man ikke at vende tilbage til en traditionel mus. RollerMouse gør dig mere effektiv i dit arbejde, du får mere varierede bevægelser og en enestående præcision – og dét forhindrer smerte og ubehag.
Contour Designs produkter har været igennem en del laboratorieundersøgelser, foretaget af Harvard University i USA, der indikerer at RollerMouse giver en væsentlig bedre position for håndled og skuldre på når man arbejder ved computeren, sammenlignet med en almindelig mus. Resultater fra undersøgelsen viser desuden at: - 79 procent mener, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdspladsen sørger for at medarbejder undgår skavanker og smerter i arbejdet foran computeren - 99 procent sagde, at overgangen til en central pegeenhed eliminerede den smerte og ubehag, de havde
Der er altså en tydelig sammenhæng mellem valget af pegeenhed, ergonomiske redskaber og komfort på arbejdspladsen.