Apple

Apple blev grundlagt i 1976 og er en af de første pionerer på computerområdet. De solgte deres første computer med navnet Apple samme år og har siden altid givet os banebrydende computere.

Mac i virksomheden

Mac giver din virksomhed et kraftfuldt, sikkert og fleksibelt fundament. Du kan klare alt, hvad din virksomhed har brug for, lige fra at sende mails og planlægge møder til at skabe imponerende virksomhedspræsentationer og dokumenter, så snart du har pakket den ud.

En Mac taler forretning

Alle Mac-computere, bærbare såvel som stationære, er spækket med den nyeste teknologi, udvidede funktioner og høj sikkerhed for at opfylde din virksomheds behov. Det har aldrig været nemmere at gøre din virksomhed mere handlekraftig og produktiv.

Her er 10 af hovedårsagerne til, at Mac er det bedste valg for erhvervslivet

1.

Fantastisk hardware – imponerende ydeevne

Kvaliteten af Mac-hardware betyder, at du får bedre resultater.
Udvalget af Mac-computere har muligheder, der passer til alle virksomhedsmiljøer – lige fra bærbare computere med en hel dags batteritid til kraftfulde stationære computere. Alle Mac-computere er sammensat af innovative komponenter, som giver dig blødere grafik, hurtigere lagring og en fortræffelig ydeevne hele vejen igennem.

Uanset hvilken Mac du vælger, får du overlegen ydeevne til praktisk talt alt, hvad du foretager dig.

2.

Avanceret styresystem – skabt til produktivitet

OS X – det kraftfulde styresystem i alle Mac-computere – hjælper dig med at være et skridt foran konkurrenterne.
Det er designet til at levere verdens mest intuitive og bedst integrerede computeroplevelse – og det er samtidig tidsbesparende og giver bedre resultater med en fantastisk brugervenlighed. Og nu, hvor OS X Mavericks er gratis, har det aldrig været nemmere at holde din Mac opdateret på softwarefronten.

3.

Indbygget sikkerhed – det siger sig selv

Apples udførlige tilgang til sikkerhed gør Mac til det ideelle valg for erhvervslivet.
OS X Mavericks er bygget på et bundsolidt UNIX-fundament. Det er fyldt med avancerede teknologier, der arbejder sammen om konstant at overvåge, kryptere og opdatere din Mac – og i sidste ende sikre, at den er beskyttet. Gatekeeper gør det mere sikkert at hente og installere programmer.

FileVault beskytter dine data med effektiv kryptering. Og “sandboxing” beskytter din Mac ved at holde programmer isoleret fra hinanden såvel som fra systemet og dine data.

4.

Programmer til erhvervslivet – lige fra starten

Mac-computere leveres med vigtige erhvervsprogrammer, der hjælper dig med at spare både tid og penge.
OS X Mavericks leveres med programmer til mail, beskeder, kalenderfunktioner, kontakter, påmindelser, internet, videokonferencer og automatisk sikkerhedskopiering. Og nu har alle Maccomputere Pages, Numbers og Keynote installeret, så du kan oprette og dele dokumenter, regneark og præsentationer lige fra dag ét.

Via Mac App Store kan du let tilføje specifikke programmer, der passer til dine forretningsbehov, tjekke de anbefalede erhvervsprogrammer, eller - som mange andre virksomheder gør – overveje at udvikle programmer specielt til din virksomhed.

5.

Fungerer direkte med Windows

Ingen problemer, hvis (enten) du eller dine kunder også bruger Windows.
En Mac passer ind i næsten ethvert virksomhedsmiljø –også Windows-netværk. Du kan let overføre alle filerne fra din gamle PC til en ny Mac med Overførselsassistent i OS X, arbejde med Microsoft Office-dokumenter og køre Windows på din Mac ved hjælp af Boot Camp. OS X Mavericks har indbygget understøttelse af den nyeste version af Microsoft Exchange Server, så du kan samle mail, kalendere og kontakter på ét sted.

Ved hjælp af de medfølgende erhvervsprogrammer fra iWork-pakken kan du åbne og redigere Microsoft Office-filer eller eksportere dine dokumenter i Word-, PowerPoint- eller Excel-format.

6.

Præsenter din virksomhed – på smukkeste vis

Alle nye Mac-computere leveres med iWork-pakken med programmerne Pages, Numbers og Keynote, som gør det let at lave imponerende forretningsdokumenter og præsentationer.
Pages giver dig flotte dokumenter med billeder, fotos og diagrammer; Numbers gør regnearket fri af de gammeldags layout, og Keynote blænder op for spektakulære virksomhedspræsentationer.

7.

Samarbejde – med effektiviteten i højsædet

Nu er det slut med at sende endeløse versioner af et dokument frem og tilbage, hver gang der laves ændringer.
Pages, Numbers og Keynote er dynamiske virksomhedsprogrammer, der er inkluderet i iWork-pakken, og som gør samarbejde og deling nemmere. Du kan ganske enkelt dele et sikkert link til dit arbejde via Mail, Beskeder, Twitter eller Facebook, så dine kolleger kan arbejde med det direkte.

Og iWork til iCloud beta gør det muligt for op til tyve personer at redigere det samme dokument på samme tid fra en Mac- eller PC-browser – overalt i verden, her og nu.

8.

Nemt og intuitivt

Brugervenlighed er alfa og omega for at kunne fokusere på det egentlige arbejde.
Du kan hurtigt finde, skabe og dele dit arbejde og få klaret alle de opgaver, du skal løse for din virksomhed. Dine vigtige dokumenter, begivenheder og kontakter bliver automatisk synkroniseret på tværs af dine iOS-enheder via iCloud, så du kan tilføje en kalenderbegivenhed på din iPhone, og så bliver den vist på din Mac. Eller du kan oprette et iWork-dokument på din Mac og arbejde videre på det på din iPad, mens du er på farten.

Alt er designet til at være nemt og intuitivt – lige fra skrivebordsskærmen til de programmer, du bruger hver dag. Både du og dine medarbejdere vil elske det.

9.

Miljøvenligt – hele vejen igennem

Større perspektiv, bedre produkter, mindre belastning.
Apple lægger stor vægt på at designe produkter, der belaster miljøet så lidt som muligt. Derfor er alle Mac-computere energieffektive, fri for mange skadelige stoffer og i vid udstrækning genanvendelige. Apple har et omfattende program for genbrug og genanvendelse, der måske også kan hjælpe dig med at bortskaffe elektronisk udstyr på ansvarlig vis – helt gratis.

10.

Høj værdi, meget lidt vedligeholdelse – få mere for pengene

Apple er det oplagte erhvervsvalg set fra et finansielt synspunkt, når man tager alle faktorer i betragtning, bl.a. den medfølgende software, høj pålidelighed, som giver mindre behov for support og lavere vedligeholdelsesomkostninger, uddannelse, minimal nedetid og færre virusproblemer. Apple fokuserer på at levere kvalitetsprodukter, der holder længe – det forklarer også den store værdi af brugte Maccomputere, som gør dem til nogle af de billigste computere i leasingaftaler.

Alt i alt kan det være et klogt valg for din virksomhed at investere i en Mac, også fra et økonomisk synspunkt.

iOS til erhvervslivet

iOS er kernen i alle iPhone- og iPad-modeller. Avancerede funktioner gør det muligt at anvende iOS-enheder sikkert og problemfrit i din virksomhed. Kraftfulde apps giver brugerne frihed til at skabe, kommunikere og samarbejde, uanset hvor de er. Og alt sammen med den brugervenlighed, som Apple er berømt for.

Den bedste erhvervsplatform

iOS er designet til at levere alt, hvad erhvervsbrugere behøver for at yde deres bedste, uanset hvor de er. Med en enkelt, intuitiv grænseflade, effektive indbyggede funktioner og klippefast stabilitet er iOS et fantastisk fundament til at fremme produktiviteten på nye måder.

Her er 10 af hovedårsagerne til, at Mac er det bedste valg for erhvervslivet

1.

En engagerende brugeroplevelse

Første gang du får en iOS-enhed i hånden, ved du allerede, hvordan du skal bruge den..
Det skyldes, at den revolutionerende Multi-Touch-grænseflade i iOS er designet specielt til din finger. Enheden gør sit ypperste for, at du bare kan fordybe dig i den opgave, du skal løse. Fra indbyggede apps til flere tusinde apps i App Store, der står klar til at hjælpe dig med arbejdet. Fra at bede Siri om at planlægge et møde til at afholde en videokonference med FaceTime.

Alt er let, intuitivt og velkendt.

2.

Unikke funktioner

Apples fuldt integrerede tilgang til produktdesign baner vej for unikke funktioner og nye løsninger.
Hardware og software, der er skabt til hinanden, giver en dybt engagerende oplevelse, der giver dig følelsen af, at du interagerer med dataene og ikke et stykke teknologi. Med nogle få tryk kan du dele en kontakt med en kollega i nærheden ved hjælp af AirDrop. Præsenter dine idéer for en gruppe med AirPlay-skærmdublering og Apple TV. Lad kolleger andre steder se, hvad du kan se, ved hjælp af FaceTime. Kun i iOS.

3.

Smidige softwareopdateringer

Den integrerede tilgang i iOS betyder, at der også er fremragende support for softwareopdateringer.
Efterhånden som softwaren udvikles og nye funktioner bliver tilføjet, sendes der øjeblikkeligt opdateringer til alle enheder, så brugere og IT-afdelinger får glæde af den nye funktionalitet. Alle softwareopdateringer til iOS er gratis og gøres tilgængelige samme dag til et bredt udvalg af understøttede enheder og modeller.

4.

Skalerbar anvendelse

Uanset om du har ti enheder eller titusind, eller om de ejes af virksomheden eller af de ansatte, er det nemt for IT-afdelingen at integrere iPhone- og iPad-enheder i din organisation.
iOS gør det let for de ansatte at indstille deres enheder direkte fra æsken. De kan aktivere dem, konfigurere grundlæggende indstillinger, tilmelde sig til virksomhedstjenester og begynde med at arbejde med det samme – alt sammen uden hjælp fra IT-afdelingen.

5.

Sikkerhed på professionelt niveau

iOS er designet med avancerede sikkerhedsteknologier, som giver dig fuld kontrol over alle jeres enheder, data og apps. Mange sikkerhedsfunktioner er aktiveret som standard og kræver ingen konfiguration. Andre kan let tilpasses til din organisation uden at gøre tingene sværere for brugerne. iOS har en sikker arkitektur, giver forbedret databeskyttelse og sørger for problemfri adgang til netværk med virksomhedsoplysninger.

6.

Fuld administration

iOS-enhederne er designet til at bevare et højt sikkerhedsniveau uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen.
Takket være iOS og indbygget understøttelse af MDM-løsninger fra tredjeparter kan du administrere enheder trådløst og konfigurere IT-tjenester såom virksomhedsmail, Wi-Fi, VPN og certifikater.

7.

Innovative apps indbygget fra starten

iOS og en konstant voksende samling af funktioner og indbyggede apps gør iPhone og iPad endnu mere effektive, innovative og sjove at bruge i arbejdssammenhæng.
Apps som Mail, Kontakter, Kalender, Påmindelser og Noter giver erhvervsfolk alt, hvad de skal bruge for at arbejde, mens de er på farten, så de aldrig går glip af en god forretningsmulighed.

8.

App Store

I App Store kan du finde kommercielle apps til næsten all arbejdsopgaver.
Køb apps til mange brugere, og distribuer dem hurtigt og nemt til hele virksomheden. Brugerne får en god oplevelse, og IT-afdelingen kan stole på, at alle apps er blevet gennemgået af Apple for at sikre, at de fungerer som beskrevet. Kort sagt: De virker bare!

9.

Specielle B2B-apps

iOS er den perfekte platform til udvikling af interne apps.
Drag fordel af udviklerressourcer i verdensklasse, som Apple stiller til rådighed for at hjælpe dig med at skabe apps, der får din virksomhed til at skille sig ud fra mængden. Med specielle apps kan du automatisere arbejdsgange, få sikker adgang til virksomhedsindhold, skræddersy spændende kundeløsninger og meget mere.

10.

iCloud

Når du er klar til at arbejde, er iCloud også klar.
Det er indbygget i iWork-programmerne til både iOS og OS X, så du kan starte et projekt i Pages, Numbers eller Keynote på én enhed og fortsætte, hvor du slap, på en anden. Og nu har du adgang til programmerne fra iWork-pakken endnu flere steder takket være iWork til iCloud beta. Du skal blot logge ind på iCloud fra en webbrowser på din Mac eller PC. Så kan du oprette nye dokumenter eller redigere eksisterende dokumenter i netskyen. Og alle dine ændringer vises automatisk i iWork-appsene på dine iOS-enheder.

Device Enrollment Program

Apples ordninger og services gør det nemt at administrere iOS enheder og –indhold, så it-afdelingen kan fokusere på det, der er vigtigst – at hjælpe medarbejderne med at ændre måden, de arbejder på.

Implementering af virksomhedsejede enheder er ikke længere en manuel konfigurationsproces. Nu får brugerne komplet opsætning direkte ud af æsken. Tilmeldingsordningen for enheder (Device Enrollment Program = DEP) sikrer en hurtig og strømlinet udrulning af virksomhedsejede iOSenheder.

Apple services tilpasset din forretning

Med Device Enrollment Program (DEP) udføres store konfigurationer af iPad, iPhone og Mac problemfrit. Få dine administratore hurtigt i gang, uden at du behøver at røre eller klargøre enhederne fysisk.

Med automatisk MDM-tilmelding til store iOS-implementeringer kan dine administratore indstille konti, konfigurere virksomhedspolitikker og tildele apps trådløst med det samme.

Læs mere om DEP på side 24 i vores Focus magasin.

Tilmeld dig for at effektivisere anvendelsen.

1. Tilmeld dig.

Tilmeld dig Device Enrollment Program (DEP) ved at oprette en konto i Apples implementeringsordning og afgive enkelte oplysninger om din virksomhed, herunder oplysninger om hardwarekøb.

Tilmeld

2. Oprettelse.

Opret ekstra administratorkonti til personer, som er ansvarlige for administration og konfiguration af dine virksomhedsejede enheder.

3. Link.

Lav et link fra DEP-websitet til dine fysiske MDM-servere. En to-trins-bekræftelse anvendes til sikker autorisation af en MDM-server.

4. Tildel.

Tildel enheder til din virtuelle MDM-server med serienummer eller ordrenummer. Du kan endda indstille nye enheder til automatisk at blive tildelt til en virtuel MDM-server, som du angiver.

Vær først med det nyeste