DIR-855 Wireless N Quadband Gigabit Router er den seneste tilføjelse til den prisvindende produktfamilie D-Link Wireless N. Quad-teknologien i DIR-855 understøtter både 2,4 og 5 GHz-frekvenserne samtidig og er bagudkompatibel med understøttelse af fire standarder: 802.11n (2,4 og 5 GHz), 802.11g, 802.11a, og dermed Quadband.
Du kan således tjekke e-mails og surfe på internettet via 2,4GHz-frekvensbåndet, samtidig med at HD-film og andre medier streames på 5Ghz-frekvensbåndet. Hermed understøttes flere trådløse enheder med en tilgængelig båndbredde på op til 600Mbps. DIR-855 er designet til brugere, der ønsker en trådløs HD-forbindelse, der kan håndtere streaming af flere HD-videoer i hjemmet.
Når DIR-855-routeren tilsluttes en bredbåndsforbindelse (kabel eller DSL-modem), kan brugerne dele deres højhastighedsinternetadgang med alle andre på netværket og oprette et sikkert trådløst netværk til deling af fotos, filer, musik, video og printere i hele hjemmet, hvortil også et netværkslager kan tilknyttes.
5 GHz
5 GHz-radiofrekvensen er bredere og mindre overfyldt end radiofrekvensen 2,4GHz, der anvendes af de fleste trådløse enheder i dag (herunder forbrugerenheder som f.eks. trådløse telefoner, babyalarmer, bluetooth-adaptere osv.). Med op til 23 ikke-overlappende kanaler på 5GHz-radiofrekvensbåndet sammenlignet med kun tre på 2,4GHz-frekvensbåndet er brugerne sikret den fulde hastighed. Quality of Service sikrer, at programmer, der er meget følsomme over for forsinkelse, f.eks. streaming af flere HD-videoer på netværket, kører helt uden problemer.
Strømbesparende funktioner
DIR-855 reagerer, når en enhed, der er tilsluttet DIR-855, slukkes, ved at sætte den pågældende port i standby-tilstand, hvilket sparer på strømmen. Derudover kan routeren registrere længden på Ethernet-kablet og justere strømforbruget i overensstemmelse hermed og på den måde spare evt. overskudsstrøm, der ellers bare udledes som overskudsvarme.
Høj ydeevne
DIR-855 er forsynet med den hurtigste processor i hele D-Link Wireless N-sortimentet og opnår endnu hurtigere gennemløbsresultater mellem WAN- og LAN-netværk.
I kombination med den roste QoS StreamEngine kan DIR-855 byde på en endnu bedre internetoplevelse, da telefonopkald over internettet og onlinespil altid kører problemfrit og med de bedste svartider. Ud over Gigabit WAN-forbindelsen har routeren fire Gigabit Ethernet-switchporte, der giver de højeste overførselshastigheder til andre Gigabit-kompatible enheder, f.eks. netværkstilknyttet lager (NAS).
Wireless LAN Intelligent Stream Handling- (WISH) teknologi
DIR-855-routeren omfatter QoS (Quality of Service), både trådløs og til og fra internettet (StreamEngine). Den er udstyret med WISH, der gør brugerens oplevelse med f.eks. HD-tv og spil over en trådløs forbindelse væsentligt bedre, idet den ødelæggende virkning af andet trafik på det trådløse netværk minimeres. Det registreres automatisk, hvis der bruges indhold med lyd, video eller spil på det trådløse netværk, og disse programmer prioriteres højere end trafik, der ikke er lige så tidsfølsom, f.eks. e-mails eller filoverførsler. Derefter tilpasses prioriteringen hen ad vejen for at sikre, at medieindholdet sendes uden forvrængning eller forsinkelse. Routeren gennemtvinger desuden en "god nabo"-politik, der sikrer, at der ikke skabes interferens for nabonetværk. Dette opnås ved at reducere mængden af det radiospektrum, der anvendes, når der registreres et ældre 802.11a/b/g-netværk i nærheden.